Cookie Settings EDF falder stort på rygter om udskudt EU-forhandling – NY – Squid Videos

EDF falder stort på rygter om udskudt EU-forhandling – NY

Det franske energiselskab Électricité de France (EDF), som den franske stat ejer 84 pct. af, falder stort på børsen i Paris, efter forlydender om, at forhandlingerne mellem mellem Frankrig og EU-Kommissionen ser ud til at trække i langdrag.

Det skrev flere medier – herunder Bloomberg News – tidligere mandag, men mandag eftermiddag afviser den franske finansminister, at Kommissionen har bedt om en forlængelse.

Det ændrer dog ikke synderligt ved den faldende aktie, der trods dementiet fra finansministeren fortsat ligger nede med 14,8 pct.

Tvisten mellem Frankrig og EU-Kommissionen går på, at den franske regering ønsker at indføre nye regler for salg af strøm fra atomkraftværker, så det gældsplagede, statsejede energiselskab kan få flere penge i kassen til at vedligeholde sine aldrende atomkraftværker.

Siden 2012 har det nemlig været muligt for elselskaber i Frankrig at købe mere end en fjerdedel af den strøm EDF producerer for 42 euro per megawatt. Målet var at styrke konkurrencen på markedet, men det har vist sig som en dårlig forretning og medført en stor gæld for det statsejede elselskab.

EU-Kommissionen har indtil videre modsat sig større indgreb fra den franske stat, da Kommissionen frygter, at det vil gå ud over konkurrencen på det franske elmarked.

Derfor kræver Kommissionen, at energiselskabet bliver splittet op, hvis der skal indføres yderligere fransk regulering på området.

Markedet har reageret voldsomt på rygterne om de udskudte forhandlinger, da det vil betyde, at den franske regering ikke kan nå at få gennemført den nødvendige lovgivning på området i år.

Dermed vil Électricité de France være fanget i en uholdbar situation, advarede den franske økologiminister Barbara Pompili, ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami