Cookie Settings Moderna vil booste sin covid-19-vaccine – aktien stiger 11 pct. – Squid Videos

Moderna vil booste sin covid-19-vaccine – aktien stiger 11 pct.

Aktien i den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna stiger mandag 11 pct., efter at selskabet har præsenteret data, som viser, at selskabets coronavaccine er effektiv mod både den britiske og sydafrikanske variant af covid-19.

Effekten er imidlertid nedsat mod den sydafrikanske variant, og “ud fra et forsigtighedshensyn lancerer Moderna et klinisk program for at øge immuniteten over for nye varianter” af covid-19 skriver selskabet i meddelelsen.

– I bestræbelserne på at besejre covid-19, som har skabt en global pandemi, mener vi, at det er bydende nødvendigt at være proaktiv, i takt med at virussen udvikler sig. Vi er opmuntret af disse nye data, som styrker vores tillid til, at Modernas covid-19-vaccine beskytter mod disse nyligt opdagede varianter, siger selskabets administrerende direktør Stéphane Bancel i meddelelsen.

Modernas aktie ligger efter en halv times handel på børsen i New York mandag i 145,58 dollar.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami