Cookie Settings USA/økonomer: Ledighedstal understreger behov for mere hjælp – Squid Videos

USA/økonomer: Ledighedstal understreger behov for mere hjælp

Torsdagens tal fra USA viste færre nytilmeldte ledige – og det er godt nyt for amerikansk økonomi, hvor antallet af ledige ellers steget set over den seneste måneds tid.

– Det er naturligvis positivt, men tallet er stadig uhørt højt, understreger cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen i en kommentar.

847.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Økonomerne havde på forhånd ventet 875.000 nye ledige.

Ugen før meldte 914.000 sig ledige for første gang. Det tal er revideret fra 900.000 ved første opgørelse for en uge siden.

– Det understreger behovet for mere hjælp fra finanspolitikken i USA, skriver Søren V. Kristensen videre.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, understreger, at siden august har tallet ligget nogenlunde stabilt i underkanten af 1 mio. nytilmeldte ledige om ugen, hvilket dog er milevidt fra forårets top på næsten 7 mio. om ugen.

– Omvendt er antallet fortsat markant højere sammenlignet med mere normale tider. Før coronakrisen lå det ugentlige antal ledighedstilmeldinger på godt 200.000 om ugen, skriver Jeppe Juul Borre.

Hos Dansk Industri fremhæver cheføkonom Allan Sørensen også behovet for mere finanspolitisk hjælp fra den amerikanske regering.

– Joe Biden har varslet en stor hjælpepakke på 1900 milliarder dollars, som vil give amerikansk økonomi et tiltrængt skub fremad. Vi vil forhåbentlig se en hurtig genrejsning af væksten, når det amerikanske samfund åbner mere op til foråret, siger Allan Sørensen.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami