Cookie Settings Bavarian: Medicinalgiganternes udfordringer kan blive Bavarians held – Squid Videos

Bavarian: Medicinalgiganternes udfordringer kan blive Bavarians held

Medicinalvirksomhedernes vanskeligheder med at skabe en effektiv coronavaccine kan bane vejen for danske Bavarian Nordics potentielle vaccine.

Det skriver Børsen.

Flere spillere på vaccinemarkedet har været nødsaget til at smide håndklædet i ringen som følge af, at deres vaccinekandidat ikke har formået at skabe det nødvendige immunrespons hos patienterne.

Imens mangler Bavarian Nordic finansiering til resten af udviklingen af sin potentielle vaccine, hvoraf den første fase af de kliniske forsøg er finansieret af EU, oplyser avisen.

Forsinkelser i vaccinekapløbet giver nu håb for Bavarian Nordic og andre mindre virksomheder om partnermuligheder.

– Nu hvor Merck er ude af covid-19-vaccinekapløbet, og når Sanofi/GSK har lidt store tilbageslag i december, så kan det åbne partnermuligheder for nogle af de mindre spillere, herunder Bavarian Nordic, siger Michael Novod, som er medicinalanalytiker i Nordea, til Børsen.

I sidste uge meldte biotekselskabet Novavax om en vaccine-effekt på knap 90 pct.

Bavarian Nordics’ vaccine anvender samme proteinstruktur som Novavax’s, hvilket skaber forhåbninger om positive forsøgsresultater, skriver Børsen.

Ifølge Michael Novod vil partnerinteresse formentlig vise sig senere i første kvartal, idet Bavarian Nordic ventes at fremlægge de første resultater af vaccinekandidatens virkning på mennesker til den tid.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/giganters-fejlslagne-vaccinehaab-kan-blive-bavarian-nordics-held.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami