Det amerikanske medicinalfirma Gilead har løftet sin aktiepost i biotekselskabet Arcus Biosciences.
Det skriver Dow Jones.
Gilead har mandag offentliggjort, at firmaet har købt aktier til en værdi af 220,35 mio. dollar, svarende til knap 1,4 mia. kr.
Gileads andel af Arcus er dermed løftet til 19,5 pct. fra tidligere 13 pct.
Denne gang har det kostet Gilead 39 dollar per aktie, hvilket er 12,3 pct. over fredagens lukkekurs på 34,7 dollar.
Arcus-aktien stiger med 0,1 pct. i det amerikanske formarked til 34,75 dollar.
/ritzau/FINANS