Den amerikanske medicinalvirksomhed Horizon Therapeutics har mandag offentliggjort opkøbet af biotek-virksomheden Viela Bio.
Det skriver Bloomberg News.
Opkøbet kommer til at koste Horizon 3,05 mia. dollar (18,77 mia. kr.), hvilket svarer til 53 dollar per aktie.
– Vi har til hensigt at maksimere det fulde potentiale i Vielas pipeline, siger Horizons administrerende direktør Tim Walbert.
AstraZeneca, der i Danmark bedst er kendt for sin coronavaccine, har indvilget i at udbyde sin aktiepost på 26,7 pct. i Viela.
AstraZeneca indkasserer 760-780 mio. dollar på baggrund af salget af aktieposten, estimeres det.
I det amerikanske formarked stiger Vielas aktie kraftigt med 52,8 pct. til 53,2 dollar oven på nyheden.
/ritzau/FINANS