Cookie Settings Novozymes går ind på marked for naturlig plantebeskyttelse – Squid Videos

Novozymes går ind på marked for naturlig plantebeskyttelse

Den danske enzymkæmpe Novozymes tager et skridt ind på det voksende marked for naturlig plantebeskyttelse og annoncerer i samme ombæring et nyt partnerskab med amerikanske FMC.

Det meddeler Novozymes mandag eftermiddag.

Der er tale om ny enzymbaseret teknologi, der ifølge selskabet har potentiale til at kunne hjælpe landbruget med skadedyrsbekæmpelse.

– Trods det tidlige stadie ser vi stort potentiale i enzym-biokontrolteknologien som supplement til vores nuværende innovation, der kan sørge for meget effektiv, men stadig bæredygtig skadedyrsbekæmpelse for landmænd globalt set, lyder det blandt andet fra Ester Baiget Arnau, administrerende direktør i Novozymes, i meddelelsen.

Som led i entreen på det nye marked går Novozymes sammen med selskabet FMC med henblik på at udvikle og sælge plantebeskyttelse.

De to selskaber vil arbejde sammen om forskning og udvikling, mens FMC skal agere kommerciel partner, og Novozymes skal stå for produktionen.

Også Chr. Hansen er aktiv på markedet for plantebeskyttelse.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami