Mads Krogsgaard Thomsen er på mange måder synonym med Novo Nordisk.
Dyrlægen og farmakologiprofessoren, der forekommer som en enorm arbejdsnarkoman, har stået bag udviklingen af Novos produkter i godt 20 år, og han står bag den massive vækstsucces, som det danske selskab har haft med GLP-1-analoger.
En succes, der blev skabt i asken på en fiasko, og som netop nu er illustreret ved forskellige udgaver af molekylet Semaglutid.
Med den 60 år gamle forskningsdirektørs egne ord har han to familier, som han elsker overalt på jorden.
Den hjemme på gården i Nordsjælland, og så den i Novo Nordisk. Men nu forlader han den ene. Eller i hvert fald den velkendte del af den.
Med udgangen af februar overlader Mads Krogsgaard Thomsen nemlig tøjlerne til Marcus Schindler og Martin Holst Lange, når han stopper som forskningsdirektør for at blive administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.
Med lanceringen af Rybelsus – en oral udgave af GLP-1-analogen Semaglutid til behandling af type 2-diabetes – i 2019, blev der endelig sat punktum for jagten på det, Mads Krogsgaard Thomsen selv har kaldt den hellige gral i mange år – medicinsk diabetes behandling med en tablet.
Og ud over den positive effekt på kroppens egne evne til at generere og regulere insulin har GLP-1-analogerne – og i særdeleshed Semaglutid – også vist markant positive resultater på hjerte/kar-sygdomme og behandlingen af fedme.
Når det oven i købet kan gøres med en injektion blot én gang om ugen – eller i allerbedste fald via en tablet – er opfindelsen mange milliarder dollar værd, lyder det fra analytikerkorpset, og injektionsudgaven af Semaglutid – Ozempic – er da også allerede på rekordtid vokset til Novos suverænt største enkeltprodukt.
SKABT EFTER INHALERINGSFIASKO
Succesen med GLP-1-analoger startede allerede med lanceringen af Victoza i 2010 – en lancering, der var med til at sikre Novo Nordisk tocifret vækst i både salg og driftsresultat i en lang årrække. Men udviklingen startede allerede helt tilbage omkring Mads Krogsgaard Thomsens start som forskningsdirektør.
Allerede dengang valgte han sammen med sit nærmeste hold at satse hårdt på udforskningen af GLP-1-hormonet, som ellers var relativt uopdaget dengang.
Og hvis man spørger hovedpersonen selv, er det også netop det, .
– Det, jeg er mest stolt af, er, at vi i slutningen af 1990’erne besluttede os for at give den maksimal gas med udforskningen af GLP-1, som dengang var et ret ukendt hormon, sagde Mads Krogsgaard Thomsen på et pressemøde efter onsdagens årsregnskab, hvor det blev annonceret, at han stopper.
– Det har over en lang periode ført til lanceringen af Victoza, Saxenda (til fedmebehandling) og Xultophy (kombinationsprodukt med insulin og GLP-1), men nu også den ugelange Ozempic og så til sidst en tabletbaseret udgave. Det har været gennembrud på gennembrud, og Rybelsus er nok kronen på værket, understreger den afgående forskningsdirektør.
Novo Nordisk er i fuld gang med at udvikle Semaglutid som fedmebehandling også – ganske som det er sket med Liraglutid, der er virkemidlet i Victoza – og samtidig har Semaglutid også vist fremragende resultater i fedmebehandling i samarbejde med det danske selskabs AM833-molekyle.
I sidste ende giver det Novo en lang række stærke kort på hånden for at skabe mere vækst over de kommende år.
MERE BEKVEM BEHANDLING VAR MÅLET
Men før succesen for alvor kunne begynde i 2010, måtte Mads Krogsgaard Thomsen sammen med sine ansatte og den øvrige ledelse i Novo Nordisk erkende et par store fejltagelser.
I en periode gennem 12-13 år satsede Novo stort på, at udvikle tabletbaseret diabetesbehandling baseret på små kemiske molekyler. Satsningen blev dog stoppet i midten af nullerne.
– Vi havde nogle spektakulære uheld i fase 3, husker Mads Krogsgaard Thomsen om de ti års forskning, der i sidste ende endte med at blive skrottet.
Over for Berlingske har forskningsdirektøren tidligere fortalt, at det var lige der på bunden, at han og den daværende topchef for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, fik idéen til at forsøge at skabe den tabletbaseret behandling, som i dag er en realitet.
Og mens Ozempic, som den injicerbare udgave af Semaglutid kaldes, allerede sælger for over 20 mia. kr. om året, spås Rybelsus – den orale udgave af midlet – en lige så gylden fremtid.
Ifølge de senest indsamlede estimater – dem til onsdagens årsregnskab – venter analytikerne, at Rybelsus og Ozempic i 2027 vil omsætte for mere end 85 mia. kr. til sammen.
Dertil kan man lægge de kommercielle muligheder i udviklingen af Semaglutid til behandling af eksempelvis fedme og ikke alkoholisk fedtlever (NASH), som Novo ventes at præsentere flere studiedata for i løbet af 2021.
/ritzau/FINANS
