Cookie Settings Danske Bank: Ser nettoresultat på 9-11 mia. kr. i 2021 – NY2 – Squid Videos

Danske Bank: Ser nettoresultat på 9-11 mia. kr. i 2021 – NY2

Danske Bank forventer i 2021 at nå et overskud efter skat på 9-11 mia. kr., hvilket vil være en solid fremgang fra det coronaramte 2020, hvor banken tjente 4,6 mia. kr.

Det fremgår af bankens regnskab for fjerde kvartal 2020, der er offentliggjort torsdag morgen.

– Vores forventninger for 2021 er baseret på en forventning om lidt højere samlede indtægter end i 2020, afhængig af primært vores forretningsmæssige momentum og den generelle makroøkonomiske udvikling, mens vi forventer et fald i både omkostninger og nedskrivninger i 2021, siger finansdirektør Stephan Engels fra Danske Bank i regnskabet.

Banken understreger, at forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold, herunder offentlige hjælpepakker og støtteordninger.

I forhold til omkostningerne, så forventer Danske Bank, at de ikke kommer til at overstige 24,5 mia. kr. “som følge hovedsageligt af løbende omkostningstiltag og lavere omkostninger forbundet med omstillingen af banken og styrkelse af compliance-indsatsen”.

Nedskrivninger på udlån forventes desuden ikke at overstige 3,5 mia. kr. Dette er under forudsætning af, at covid-19-vaccinationsprogrammerne vil have en positiv effekt på de makroøkonomiske forhold, som derved bliver en smule bedre, skriver Danske Bank.

I 2020-regnskabet fastholder Danske Bank i øvrigt ambitionen om en egenkapitalforretning på 9-10 pct. i 2023.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami