Nordens største bankkoncern, Nordea, kom ud af fjerde kvartal sidste år med et mindre nettooverskud end i den tilsvarende periode i 2019.
Det fremgår af bankens regnskab fredag morgen.
Bankens nettooverskud landede i kvartalet på 725 mio. euro mod et overskud på 750 mio. euro i samme kvartal 2019.
Driftsoverskuddet efter nedskrivninger på lån blev rapporteret til 1001 mio. euro mod 1013 mio. euro i fjerde kvartal 2019.
På toplinjen havde Nordea færre samlede indtægter end i samme kvartal året før på 2219 mio. euro mod 2278 mio. euro i det tilsvarende kvartal i 2019.
Omkostningerne steg til 1218 mio. euro fra 1179 mio. euro i kvartalet året før.
Nedskrivningerne på udlån endte på 28 mio. euro, hvor der i fjerde kvartal forrige år var nedskrivninger på 86 mio. euro.
For hele året opnåede storbanken samlede indtægter på 8466 mio. euro, mens der ifølge estimater fra banken var ventet 8438 mio. euro. I 2019 var indtægterne 8623 mio. euro.
De samlede omkostninger blev 4643 mio. euro mod ventet 4615 mio. euro og 5986 mio. euro i 2019.
Nedskrivninger på udlån var ventet på 953 mio. euro – næsten dobbelt så meget som de 524 mio. euro, der var resultatet i 2019. Men i 2020 blev nedskrivningerne “kun” på 860 mio. euro.
Driftsoverskuddet steg til 2963 mio. euro mod en forventning om 2871 mio. euro og 2113 mio. euro i 2019.
Overskuddet per aktie var ventet på 54 eurocent mod 38 eurocent – Nordea rapporterede for 2020 55 eurocent i overskud per aktie.
/ritzau/FINANS