Verdens tredjestørste bryggeri, Carlsberg, kom resultatmæssigt bedre ud af det seneste regnskabsår end ventet af analytikerne. Men omsætningen skuffede i forhold til estimaterne.
Det viser bryggeriets regnskab for hele året.
Carlsberg nåede i 2020 en koncernomsætning på 58.541 mio. kr. mod 65.902 mio. kr. i 2019. Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Carlsberg selv ventet 59.090 mio. kr. i årsomsætning.
For andet halvår år endte koncernomsætningen på 29.711 mio. kr. mod 32.912 mio. kr. i andet halvår 2019. Her var forventningen 30.257.
Den organiske vækst for året var minus 8,4 pct. mod 3,2 pct. i 2019 og en forventning om et fald på 7,6 pct.
Carlsberg opnåede et driftsoverskud for året før særlige poster – EBIT – på 9699 mio. kr. mod 10.465 mio. kr. i 2019. Forventningen hos analytikerne var 9485 mio. kr. For halvåret blev det til et EBIT på 5084 mio. kr. mod 5294 mio. kr. og en forventning om 4873 mio. kr.
Der var særlige poster for året på minus 247 mio. kr. og for halvåret på minus 235 mio. kr. mod forventinger hos analytikerne om henholdsvis minus 287 mio. kr. og 282 mio. kr.
På bundlinjen efter minoriteter blev overskuddet, som kommer aktionærerne til del, på årsbasis 6030 mio. kr. mod 6569 mio. kr. og for andet halvår alene 3175 mio. kr. mod 3490 mio. kr. i andet halvår 2019. Her var forventningerne hos analytikerne henholdsvis 5663 mio. kr. og 2841 mio. kr.
/ritzau/FINANS