Cookie Settings Carlsberg FY: Østeuropa leverede bedre end ventet resultat – NY – Squid Videos

Carlsberg FY: Østeuropa leverede bedre end ventet resultat – NY

Carlsbergs østeuropæiske forretning, herunder i særdeleshed Rusland, hvor Carlsberg er markedsleder med en markedsandel på omkring en tredjedel, klarede sig bedre end ventet på driftsresultat, men lidt dårligere på omsætningen i 2020.

Det viser årsregnskabet fra bryggerikoncernen fredag morgen.

Østeuropa-divisionen kom ud af 2020 med en omsætning på 10.010 mio. kr. mod 11.097 mio. kr. året før. Analytikere, som Carlsberg har indsamlet estimater fra, ventede 10.091 mio. kr. i omsætning. For andet halvår blev omsætningen 4828 mio. kr. – ned fra 5686 mio. kr. i samme halvår 2019. Forventningen var 4909 mio. kr.

Nettoomsætningen i Østeuropa i 2020 steg organisk 1 pct. Rapporteret faldt nettoomsætningen 9,8 pct.

Driftsoverskuddet landede på 1917 mio. kr. mod 1882 mio. kr. i 2019. Der var ventet 1750 mio. kr. For andet halvår blev driftsoverskuddet 940 mio. kr. mod 862 mio. kr. i samme periode i 2019 og en forventning om 760 mio. kr.

Carlsberg forklarer udviklingen i driftsoverskuddet med en stærk performance på alle markeder uden for Rusland. Samtidig noteres det, at driftsmarginen blev bedret med 220 basispoint til 19,2 pct.

ØSTEUROPA SKIFTER NAVN

Regionen Østeuropa dækker blandt Rusland, Ukraine, Usbekistan og Hviderusland, men ændrer navn og får flere familiemedlemmer fra i år.

Regionen ændrer navn til Central- og Østeuropa, som annonceret sidste år, og tilføjes blandt andet Baltikum, Italien, Grækenland og landene på Balkan samt eksport og licens med salg i blandt andet Afrika og Mellemøsten. De flyttes fra Vesteuropa-regionen.

Det sker for at sikre en bedre regional balance mellem Carlsbergs tre regioner, fremgik det af telekonferencen.

Vesteuropa vil nu får 44 pct. af omsætningen og 36 pct. af driftsoverskuddet, mens de tilsvarende tal for Asien vil være 29 pct. og 36 pct., mens Central- og Østeuropa vil have 27 pct. af omsætningen og 28 pct. af driftsoverskuddet, hvis 2020-tallen var fordelt på de nu gældende regioner.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami