(Estimater for resultat før skat rettet i tabellen)
* Carlsberg, kom resultatmæssigt bedre ud af det seneste regnskabsår end ventet af analytikerne. Men omsætningen skuffede i forhold til estimater indsamlet af bryggerikoncernen.
* Carlsberg nåede i 2020 en koncernomsætning på 58.541 mio. kr. mod 65.902 mio. kr. i 2019. Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Carlsberg selv ventet 59.090 mio. kr. i årsomsætning.
For andet halvår år endte koncernomsætningen på 29.711 mio. kr. mod 32.912 mio. kr. i andet halvår 2019. Her var forventningen 30.257.
* Carlsberg opnåede et driftsoverskud for året før særlige poster – EBIT – på 9699 mio. kr. mod 10.465 mio. kr. i 2019. Forventningen hos analytikerne var 9485 mio. kr.
For halvåret blev det til et EBIT på 5084 mio. kr. mod 5294 mio. kr. og en forventning om 4873 mio. kr.
* På bundlinjen efter minoriteter blev overskuddet, som kommer aktionærerne til del, på årsbasis 6030 mio. kr. mod 6569 mio. kr. For andet halvår alene var overskuddet 3175 mio. kr. mod 3490 mio. kr. i andet halvår 2019. Her var forventningerne hos analytikerne henholdsvis 5663 mio. kr. og 2841 mio. kr.
* Region Asien klarede sig bedst af bryggeriets tre regioner, da både omsætning og overskud var bedre end ventet. Regionen leverede endda bedre end sidste år.
* Carlsberg venter en vækst på 3-10 pct. i det organiske driftsoverskud i år. Samtidig ventes en negativ valutaeffekt på 200 mio. kr.
* Carlsberg øger udbyttet til aktionærerne til 22 kr. per. aktie mod 21 kr. sidste år. Dertil melder bryggeriet om et aktietilbagekøb på 750 mio. kr. frem til april, hvorefter, der annonceres yderligere kvartalvist tilbagekøb.
* Carlsberg foreslår den tidligere topchef i Ørsted Henrik Poulsen i bestyrelsen, hvor han vil blive næstformand og afløser Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, på den post. Lars Fruergaard forbliver dog i bestyrelsen som menigt medlem.
Tabel for Carlsbergs regnskab for H2 2020:
mio. kr. | H2 20 | H2 20 (e) | H2 19 | FY 20 | FY 20(e) | FY 19 |
Omsætning | 29.711 | 30.257 | 32.912 | 58.541 | 59.090 | 65.902 |
– Vesteuropa | 16.371 | 17.091 | 18.525 | 31.547 | 32.267 | 36.317 |
– Asien | 8496 | 8225 | 8635 | 16.959 | 16.688 | 18.416 |
– Østeuropa | 4828 | 4909 | 5686 | 10.010 | 10.091 | 11.097 |
EBIT før særlige poster | 5084 | 4873 | 5294 | 9699 | 9485 | 10.465 |
– Vesteuropa | 2806 | 3075 | 3427 | 4993 | 5292 | 6187 |
– Asien | 1873 | 1734 | 2540 | 3991 | 3852 | 3931 |
– Østeuropa | 940 | 760 | 862 | 1917 | 1750 | 1882 |
Særlige poster | -235 | +501 | +368 | -247 | -50 | +501 |
Resultat før skat | 4637 | 4338 | 5375 | 9041 | 8785 | 10.228 |
Nettoresultat efter minoriteter | 3175 | 2841 | 3490 | 6808 | 5663 | 6569 |
Udbytte kr. per aktie | – | – | – | 22,0 | 21,0 | 21,0 |
(e) Medianestimater indsamlet af Carlsberg.
Carlsbergs forventninger til FY 2021:
pct. | Ved FY 20 |
Organisk vækst i EBIT | 3-10 |
/ritzau/FINANS