Cookie Settings Dupont leverer mere end ventet og opløftende prognose – Squid Videos

Dupont leverer mere end ventet og opløftende prognose

Den amerikanske kemikalie- og industrikoncern Dupont de Nemours har leveret en bedre end ventet salg- og indtjeningsudvikling i fjerde kvartal.

Investorerne sender aktien op med 0,6 pct. i det amerikanske formarked.

Salget er steget med 1 pct. i fjerde kvartal til 5,25 mia. dollar, hvilket er bedre end analytikernes forventning på 5,14 mia. dollar.

Salget i Nutrition & Bioscienses, der blandt andet indeholder Danisco, steg 3 pct. til 1,50 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 1,48 mia. dollar.

Dupont har dog fusioneret divisionen med International Flavors & Fragrances, og fra 1. februar er den ikke mere end del af Dupont.

Indtjeningen per aktie blev fastholdt på 95 cent i kvartalet sammenlignet med analytikerprognosen på 86 cent.

For det nye regnskabsår venter Dupont en indtjening per aktie på 3,30-3,45 dollar, hvilket overrasker positivt i forhold til analytikerprognosen på 3,15 dollar.

Salget ventes i 2021 at nå 15,4-15,6 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 15,32 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami