Cookie Settings FLSmidth/CEO: Lyse udsigter for Mining-aktiviter når Covid-19 er væk – Squid Videos

FLSmidth/CEO: Lyse udsigter for Mining-aktiviter når Covid-19 er væk

Lyse udsigter tegner sig for FLSmidths aktiviteter inden for Mining, som er den danske ingeniørkoncerns forretningsområde for udrustning til den globale mineindustri. Det vurderer topchefen, Thomas Schulz, i en kommentar til det kvartalsregnskab, FLSmidth har fremlagt onsdag morgen.

– Sektoren gik ind i pandemien med ret fine fundamentale vilkår. Og råvarepriserne er meget meget høje, kundernes cash flow er rekordhøjt, og efterspørgslen efter mineraler er stor hele vejen rundt: Jern, guld, kobber. Så de fundamentale vilkår inden for Mining virker særdeles sunde, siger Thomas Schulz.

Hans indtryk af ingeniørkoncernens egen pipeline for projekter, man arbejder på, er også positivt, anfører han.

Ifølge FLSmidth er drejer de aktuelle problemer for mineselskaberne sig i al væsentlighed om corona-restriktioner og udfordringerne med at hindre smittespredning i minerne.

– Det hindrer dem i at gå videre med investeringer. Men hvad, vi hører fra alle kanter, er: “Vent – vi skal først klare krisen, og så bliver alt godt”.

Mining-divisionen opnåede i fjerde kvartal 2020 en omsætning på 2749 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 256 mio. kr. I samme periode 2019 havde divisionen en omsætning på 3537 mio. kr. og et EBITA-overskud på 323 mio. kr. Dermed blev EBITA-marginen 9,3 pct. mod i samme kvartal 2019 på 9,1 pct.

For 2021 venter FLSmidth øget omsætning og stigende driftsoverskud i årets anden anden halvdel efterhånden som restriktionerne lempes. Driftsmarginen ventes for hele året at nå et højt encifret niveau.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami