Danske Bank fremhæver i en ny valutaprognose to faktorer, som har været med til at trække dollar lidt op igen, efter at den i starten af året vare nede omkring 6,0 kr. – men nu koster omkring 6,14 kr.
– For det første har nogle af de mindre prominente komitémedlemmer i den amerikanske centralbank sluppet ånden ud af flasken og er begyndt at diskutere, hvornår det måske vil være passende at starte en neddrosling af det store opkøbsprogram i USA, fordi de økonomiske udsigter ser markant bedre ud senere på året, skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.
Det betyder også, at der er ved at ske noget meget væsentligt med dollaren, fortsætter han.
– Hvor gode økonomiske nyheder i USA tidligere blev betragtet som godt for hele verden, og dermed medførte en svækkelse af dollaren på grund af større risikoappetit, så er vi nu i den situation, at gode amerikanske nyheder rykker ved forventningerne til, hvornår den amerikanske centralbank vil stramme pengepolitikken, og styrker derfor dollaren, uddyber Mikael Olai Milhøj.
VÆKSTEN I KINA ER BREMSET OP
Som den anden faktor til forklaring af dollarudviklingen peger han på, at vi er begyndt at se de første tegn på, at væksten i Kina er ved at bremse op, efter man har sluppet foden fra speederen.
– Europa er en mere åben økonomi end USA, og derfor rammer en opbremsning i kinesisk økonomi euroen hårdere end dollaren. De kommende måneder vil vi nok se, at dollarkursen vil være omtrent på nuværende niveauer, men vi tror, at de to førnævnte faktorer vil være med til at sende dollarkursen højere op senere på året, når det står mere klart, at USA økonomisk vil være længere fremme end Europa, skriver Danske Bank-analytikeren.
Danske Bank estimerer, at dollarkursen på den korte bane vil fortsætte med at handle omtrent på det nuværende niveau hen over foråret, men vil begynde at bevæge sig op over 6,40 kr. inden for et års tid.
TROR PÅ LYSERE TIDER EFTER SVÆR VINTER
I forhold til covid-19 peger Milhøj på, at situationen er blevet markant bedre i både USA og i det meste af Europa siden bankens seneste valutaprognose i januar. Samtidig fortsætter vaccinationsprocessen ufortrødent, selv om der er forskel på hastigheden mellem USA og Storbritannien på den ene side, og EU på den anden side.
– Vi tror derfor, at vi står i en helt anden økonomisk situation senere på året efter en svær vinter. Det er også det, som vi ser på finansmarkederne, hvor investorerne bliver ved med at indprise især et ganske godt andet halvår på grund af en kombination af vacciner, lempelig pengepolitik og lempelig finanspolitik – ikke mindst hvor man i USA er ved at vedtage endnu en stor hjælpepakke.
– Den største risikofaktor i øjeblikket er, hvis vaccinerne alligevel ikke er effektive nok mod mutationerne, og at restriktioner vil genindføres til efteråret, og at 2021 bliver endnu et tabt år. Det kan skabe udsving på finansmarkederne – herunder altså også valutamarkedet. Det vil især gå ud over følsomme valutaer som svenske og norske kr., vurderer Mikael Olai Milhøj.
/ritzau/FINANS
