Cookie Settings DSV får løftet sin kreditrating hos S&P – har udvist modstandskraft – Squid Videos

DSV får løftet sin kreditrating hos S&P – har udvist modstandskraft

Det danske logistik- og fragtselskab DSV Panalpina har fået løftet sin kreditvurdering hos bureauet S&P til A minus med et stabilt outlook.

Det meddeler selskabet mandag eftermiddag.

– Opgraderingen til A minus fra S&P er et kvalitetsstempel for DSV Panalpina. Det anerkender modstandsdygtigheden ved vores forretningsmodel, vores evne til at integrere Panalpina og vores fortsatte fokus på at forbedre vores drift, udtaler Jens Lund, finansdirektør i DSV, i meddelelsen.

Det er netop de ovenstående årsager, som S&P selv nævner som begrundelse for løftet af vurderingen.

– DSV har udvist modstandsdygtig driftsperformance gennem covid-19-pandemien og forbedret sin EBIT-margin tidligere end ventet takket være den succesfulde integration af af Panalpina-opkøbet og omkostningsbesparende initiativer, skriver S&P.

Det er anden gang inden for kort tid, at DSV får løftet sin kreditvurdering. Sidst var det det andet toneangivende kreditvurderingsbureau Moody’s, der hævede DSV til A3 – også med et stabilt outlook.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami