Cookie Settings Greenmobility-stifter stopper som formand for bestyrelsen – Squid Videos

Greenmobility-stifter stopper som formand for bestyrelsen

Henrik Isaksen, der er stifter af Greenmobility, planlægger at fratræde stillingen som bestyrelsesformand i forbindelse med selskabets årlige generalforsamling den 22. april.

Det skriver selskabet onsdag formiddag.

Bestyrelsen foreslår den nuværende næstformand Tue Østergaard som ny formand. Tue Østergaard indtrådte i bestyrelsen i april 2020.

– Som formand har man et ansvar for, at selskabet er i de bedste hænder i forhold til opgavens karakter. Jeg er fortsat hovedaktionær i GreenMobility. Det er min klare holdning, at en succesfuld vækstrejse vil kræve en særlig indsigt i kapitalmarkedet, udtaler Henrik Isaksen i meddelelsen.

– Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at jeg på generalforsamlingen i april 2021 træder ud af bestyrelsen og giver opgaven videre til en med den rette erfaring, fortsætter han.

Greenmobility-aktien ligger onsdag formiddag uændret i 182 kr. på fondsbørsen i København.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami