Cookie Settings Mærsk vil idriftsætte første karbonneutrale containerskib i 2023 – NY – Squid Videos

Mærsk vil idriftsætte første karbonneutrale containerskib i 2023 – NY

A.P. Møller-Mærsk sætter nu turbo på bevægelsen væk fra karbon og vil idriftsætte, hvad koncernen selv kalder verdens første karbonneutrale skib i 2023.

Det skriver Mærsk i en meddelelse.

Fartøjet, der vil sejle på metanol, bliver sat i drift syv år før det oprindelig var planlagt, fremgår det af meddelelsen.

Derudover alle Mærsks nybyggede skibe fremover have installeret en såkaldt dobbeltbrændstofteknologi, der gør dem i stand til enten at sejle på karbonneutrale brændstoffer eller sejle på såkaldt VLSFO, der er brændstofolie med lavt svovlindhold.

– Vores ambition om at have en karbonneutral flåde inden 2050 var et ”moonshot”, da vi annoncerede den i 2018. I dag ser vi det som et udfordrende, men dog opnåeligt mål, siger Søren Skou, administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk i meddelelsen.

Mærsks metanoldrevne skib vil få en kapacitet på omkring 2000 tyvefodscontainere (TEU).

Både det metanoldrevne fartøj og beslutningen om at installere motorer til dobbeltbrændstof i de fremtidige nybyggede skibe er en del af Mærsks løbende udskiftning af flåden.

Koncernen oplyser samtidig, at påvirkningen på det akkumulerede investeringsniveau (capex) vil være til at håndtere, og at det er inkluderet i den nuværende guidance.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami