Det er under et år siden, at coronakrisen sendte den globale økonomi i knæ og pressede inflationen helt i bund.
Men nu er bekymringen for tiltagende inflation igen begyndt at melde sig hos navnlig de amerikanske investorer, der frygter, at en stigende inflation vil løfte de lange amerikanske renter og dermed udløse kursfald på de øvrige finansielle markeder.
Hos Jyske Bank tager chefanalytiker Kim Fæster det dog lidt mere roligt – i hvert fald på lang sigt.
– Vi venter kun moderate rentestigninger i USA, fordi Fed (Den amerikanske centralbank, red.) vil fortsætte opkøbene af stats- og realkreditobligationer og fastholde renten i en rum tid. Fed har samtidigt understreget, at de ikke vil reagere på midlertidige stigninger i inflationen, skriver Kim Fæster i en analyse.
Der er dog på kort sigt en række midlertidige faktorer, der kan medvirke til at presse inflationen i vejret.
– Dem er der til gengæld forholdsvis mange af, og det kan godt gøre os lidt bekymrede, skriver Jyske Banks chefanalytiker.
LAVT UDGANGSPUNKT OG UDBUDSPROBLEMER
For det første blev forbrugerpriserne i foråret presset helt i bund, da coronapandemien ramte, men over de kommende måneder vurderer Kim Fæster, at inflationen igen vil tiltage, når forårets fald ryger ud af beregningerne for årsstigningstaktsten.
– Feds foretrukne inflationsindikator, privatforbrugsdeflatoren eksklusive fødevarer og energi, kan således stige fra decembers 1,5 pct. til noget over 2 pct., skriver han. Han venter dog, at inflationen igen vil aftage til efteråret.
En anden faktor, der kan drive prisstigningerne i vejret, er spørgsmålet om, hvorvidt udbuddet kan stå mål med efterspørgslen, der ventes at stige betydeligt i løbet af foråret, når flere restriktioner igen løftes.
– Bankerne melder om lidt flere virksomheder med betalingsproblemer, men stigningen har været langt mindre end under tidligere recessioner. Men især blandt de små og mellemstore virksomheder kan der være problemer, og det kan presse priserne opad, skriver Kim Fæster.
Også stigningen i råvarepriser og fragtrater kan løfte inflationen, men det er ikke effekter, der ventes at sætte varige spor, vurderer Jyske Banks chefanalytiker.
HØJERE MINDSTELØN OG PENGEREGN FRA FED
Blandt de mange midlertidige effekter peger Kim Fæster også på den amerikanske præsident Joe Bidens forslag om at løfte minimumslønnen til 15 dollar i timen frem mod 2025.
Det vil være med til at løfte inflationen moderat, men han venter ikke, at præsidenten fuldstændigt får sin vilje.
– Vi venter dog ikke, at Bidens forslag kommer igennem i denne form, da der er flere demokratiske senatorer, der har udtryk modstand mod forhøjelsen, skriver Kim Fæster, der heller ikke her venter at effekten på prisstigningen vil være langvarig.
Endeligt peger han på de store opkøb af stats- og realkreditobligationer, som Fed har foretaget. Det betyder ifølge Kim Fæster, at pengemængden stiger over 25 pct. målt i årsstigningstakst.
– En gammel teori – kvantitetsteorien – siger, at stigende vækst i pengemængden fører til højere inflation. Men som vi så efter finanskrisen, steg inflationen ikke, og det venter vi heller ikke bliver tilfældet denne gang, skriver han.
Det skyldes, at likviditeten forbliver i bankerne, da lånelysten hos forbrugere og virksomheder er ganske afdæmpet, lyder det fra Kim Fæster.
/ritzau/FINANS
