Coloplast har fredag annonceret iværksættelsen af et aktietilbagekøbsprogram på op til 500 mio. kr.
Det fremgår af en selskabsmeddelelse.
Tilbagekøbsperioden begynder 22. februar og forventes afsluttet 23. august, skriver selskabet.
Coloplasts beholdning af egne aktier forud for iværksættelse af aktietilbagekøbet udgør 3.038.288 stk. svarende til 1,41 pct. af selskabets aktiekapital.
Selskabets aktie falder 0,8 pct. til 976,80 kr. fredag formiddag.
/ritzau/FINANS