Raterne på fragt af containere fra Kina til resten af verden stiger med 1,8 pct. i uge 7, der er forkortet i Kina på grund af det kinesiske nytår, der sluttede i onsdags.
Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotprisen på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, stiger til 2875,93.
Mærsks B-aktie ligger i toppen af C25 umiddelbart efter åbningen, da aktien stiger 1,3 pct. til 12.530 kr.
/ritzau/FINANS