PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i Tyskland udviklede sig bedre end ventet i februars foreløbige opgørelse.
Det overordnede indeks fra Markit og BME steg til 51,3, hvor der var forudset 50,5. I januar var indekset 50,8.
For servicesektoren faldt PMI’en til 45,9 fra indeks 46,7 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en mere beskeden tilbagegang til indeksværdi på 46,5.
Indekset for fremstillingsindustrien var på 60,6, hvor økonomerne regnede med indeks 56,5, efter at det hed 57,1 i januar.
/ritzau/FINANS