Cookie Settings USA: PMI steg marginalt i februar – Squid Videos

USA: PMI steg marginalt i februar

De amerikanske indkøbschefer havde i februar et lidt lysere syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi, end tilfældet var i måneden før.

Det viser en foreløbig opgørelse af PMI fredag.

Indekset landede i februar på 58,8 mod 58,7 i måneden før.

Det var særligt indekset for servicesektoren, der overraskede positivt.

For servicesektoren blev PMI således opgjort til 58,9 i februar mod økonomernes forventning om 58,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. I måneden før var tallet 58,3.

For industrisektoren landede PMI på 58,5 mod ventet 58,8 og 59,2 i måneden før.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami