Cookie Settings Danske Bank fyrer 68 medarbejdere som led i sparerunde – Squid Videos

Danske Bank fyrer 68 medarbejdere som led i sparerunde

Danske Bank har tirsdag morgen fyret 68 medarbejdere som led i den sparerunde, der blev annonceret i oktober sidste år.

Det skriver Finansforbundet i et nyhedsbrev.

Fyringsrunden får kritik med på vejen fra Finansforbundets formand, Kent Petersen.

– Der er noget, der slet ikke hænger sammen, når man hælder folk ud ad døren samtidig med, at man beder de medarbejdere, der er tilbage, om at arbejde over. Så har man som ledelse ramt uden for skiven, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans, der bliver produceret af Finansforbundet.

Danske Bank har en målsætning om at skære 1600 stillinger fra i løbet af seks til 12 måneder. I november sidste år blev 257 stillinger skåret fra ifølge mediet Finanswatch, og dermed er det samlede antal nu oppe på 325 medarbejdere.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami