Den schweiziske medicinalgigant Novartis skuffer med både salg og driftsindtjening i regnskabet for fjerde kvartal, mens der ventes vækst i begge dele i år, idet sundhedssystemerne verden over ventes at vende tilbage til normalen i midten af året.
Det skriver Bloomberg News.
Salget er i fjerde kvartal er steget med 3 pct. til 12,77 mia. dollar, hvilket er en smule under analytikerprognosen på 12,90 mia. dollar.
Kernedriftsindtjeningen er steget med 1 pct. til 3,50 mia. dollar, hvilket også skuffer i forhold til analytikerkonsensus på 3,66 mia. dollar.
Salget af gigtbehandlingen Cosentyx blev på 1,11 mia. dollar sammenlignet med analytikerkonsensus på 1,08 mia. dollar, mens salget af genterapien Zolgensma blev på 254 mio. dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 305,1 mio. dollar.
Pandemien har haft en negativ påvirkning på efterspørgslen især inden for øjen- og hudbehandlinger og i selskabets kopidivision Sandoz.
I det nye regnskabsår venter Novartis en vækst i salget på en lav til midt encifret vækst, mens kernedriftsindtjeningen ventes at stige med en midt encifret procentsats.
/ritzau/FINANS