Under pandemien har det været svært at fornøje sig. Med lukkede biografer, teatre, og forlystelsesparker, ingen koncerter og med slukket lys i restauranter og barer. Hoteller har ikke taget i mod gæster, og luftfartsselskaberne har haft flyene parkeret på jorden.
Derfor vurderes det, at amerikanerne har kunnet spare en masse op, selv om arbejdsløsheden i marts og april sidste år eksploderet og på trods af, at den endnu ikke er kommet ned til niveauet før pandemien.
Det anslås derfor, at amerikanerne nu har sat 2000 mia. dollar til side på deres bankbøger.
Og det er både godt og skidt nyt for den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), skriver Reuters.
For 2000 mia. dollar er mange penge, der, når genåbningen kommer, formentlig skal ud og arbejde i de sektorer, der har været lukket ned. Og det kan øge væksten.
Omvendt kan det også betyde, at priserne vil stige kraftigt, når der pludselig kommer så stor en efterspørgsel i økonomien.
Hos Fed vil man dog formentlig se igennem fingre med det, hvis priserne stiger mere end centralbankens primære mål om en inflation på 2,0 pct. om året.
– Når folk vender tilbage til deres normale tilværelser… kan der komme et sprudlende forbrug, og vi kunne se opadgående pres på priserne, sagde Jerome Powell, bankens formand, tidligere i januar, ifølge Reuters.
– Det interessante spørgsmål er, og hvor stor vil den effekt blive, og vil den være vedvarende? En engangsstigning i priserne vil meget lidt sandsynligt betyde vedvarende højere inflation.
Derfor skal man ikke regne med, at Federal Reserve på onsdag ryster på hånden med sin rentemeddelelse efter bankens todages rentemøde, der starter tirsdag. Renten vil blive holdt i ro i lang tid endnu, og bankens opkøb af obligationer – på for tiden 120 mia. dollar – ventes at fortsætte en rum tid endnu.
I december var kerne-forbrugerpriserne i USA, Federal Reserves foretrukne inflationsmål, på 1,6 pct.
/ritzau/FINANS
