Cookie Settings Zealand Pharma: Øger igen 2020-omkostningsforventning – GENT – Squid Videos

Zealand Pharma: Øger igen 2020-omkostningsforventning – GENT

Zealand Pharma har reelt nedjusteret fredag aften, da biotekselskabet har løftet sit bud for driftsomkostningerne i 2020, så de nu ses overstige den oprindelige melding med 5-10 pct.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Tidligere havde koncernen regnet med netto driftsomkostninger på 950-1000 mio. kr., og prognosen er derfor nu sat op til 1050-1100 mio. kr.

Det er anden gang, at Zealand Pharma løfter sit bud på omkostningerne, da koncernen oprindeligt havde spået, at de 2020 ville ligge på 790-810 mio. kr. Det løft kom i forbindelse med regnskabet for første kvartal, fordi Zealand i april gennemførte overtagelsen af Valeritas, hvilket blandt andet forøgede antallet af medarbejdere i USA med 110 ansatte.

I forbindelse med fredagens melding angiver koncernen ikke årsagen.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami