Cookie Settings Ericsson slår forventningerne med bred margin – Squid Videos

Ericsson slår forventningerne med bred margin

Svenske Ericsson, der er fokuseret på telenetværk blandt andet 5G, har klaret sig en del bedre end ventet i fjerde kvartal, hvor det blev det blev til et tocifret milliardoverskud målt på driftsindtjeningen.

Nærmere bestemt steg det justerede driftsresultat til 11 mia. svenske kr. i fjerde kvartal – en stigning fra 6,5 mia. svenske kr. året før og markant over konsensus på 8,7 mia. svenske kr. ifølge nyhedsbureauet Direkt.

Omsætningen landede på 69,8 mia. svenske kr. og var 1,8 mia. svenske kr. højere end ventet.

Bundlinjen steg til 7,2 mia. svenske kr. fra 4,5 mia. svenske kr.

Ericsson foreslår i øvrigt et udbytte på 2 svenske kr. per aktie. Analytikerne havde sat næsen op efter 1,74 svenske kr., skriver Direkt.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami