Cookie Settings ams: Apples chipleverandør straffes hårdt på skuffende forventninger – Squid Videos

ams: Apples chipleverandør straffes hårdt på skuffende forventninger

Den østrigske chipproducent ams, der blandt andet har Apple som kunde, er kommet med regnskab for fjerde kvartal og dermed hele 2020.

Det skriver Bloomberg News.

Her er det især forventninger til det kommende førstekvartal, der har skuffet investorerne.

Selskabet venter en omsætning på 500-540 mio. dollar. i første kvartal, der vil være markant lavere end i fjerde kvartal, hvor omsætningen landede på 1,68 mia. dollar (10,3 mia. kr.)

De skuffende forventninger kommer efter, at selskabet så en stigning i omsætningen på hele 86 pct. sammenlignet med 2019.

Den samlede omsætningen for regnskabsåret 2020 lyder på 4,17 mia. dollar.

EBIT-marginen landede på 17 pct. mod 28 pct. året forinden, mens selskabets forventning til EBIT-marginen lander på 20-22 pct. for første kvartal i 2021.

ams-aktien dykker med hele 8,7 pct. til 22,51 schweiziske franc på den schweiziske fondsbørs.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami