Cookie Settings Vestas lancerer ny gigantisk havmølle på 15 MW – NY – Squid Videos

Vestas lancerer ny gigantisk havmølle på 15 MW – NY

Vestas slår tilbage i kampen om havmøllemarkedet med lanceringen af en gigantisk mølle på 15 megawatt (MW).

Den første prototype af møllen, som går under navnet V236-15.0 MW, ventes at blive installeret i 2022, mens serieproduktion ventes at kunne starte i 2024.

Den nye mølle kan yde en 65 pct. højere årlig energiproduktion end Vestas’ nuværende havmølle af typen V174-9,5 MW, der som navnet antyder har en kapacitet på 9,5 MW.

Det oplyser vindmølleproducenten onsdag morgen.

– Introduktionen af vores nye offshoreplatform er en kæmpe præstation for alle i Vestas, da det markerer et stort spring fremad på en meget vigtig rejse, siger Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen.

– Offshore-vind vil spille en integreret rolle i væksten af vindenergi, og V236-15.0 MW vil være en drivkraft i denne udvikling ved at sænke prisen på den producerede strøm og dermed gøre vores kunder mere konkurrencedygtige i offshore-budrunder fremover, tilføjer han.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami