Cookie Settings Deere opjusterer forventninger til året efter flot første kvartal – NY – Squid Videos

Deere opjusterer forventninger til året efter flot første kvartal – NY

Amerikanske Deere, der fremstillinger landbrugsmaskiner, har opjusteret forventningerne til regnskabsåret.

Det skriver Bloomberg.

Det sker efter, at selskabet har slået forventninger til første kvartal.

Nu ser Deere et overskud på 4,6-5 mia. dollar for regnskabsåret. Det er en opjustering fra 3,6-4 mia. dollar.

Det er samtidig noget højere end analytikernes forventning om et overskud på 4,1 mia dollar.

I første kvartal landede den samlede omsætning på 9,1 mia. dollar (knap 55,8 mia. kr.). Her ventede analytikerne 7,2 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Factset.

Det er desuden en fremgang på 19 pct. sammenlignet med samme periode året forinden.

– Vores resultater blev hjulpet på vej af forbedrede forhold i landbrugssektoren, siger selskabets administrerende direktør, John May.

Indtjeningen per aktie gik også markant frem.

Den landede på 3,87 dollar mod 1,63 dollar i samme periode året forinden. Her havde analytikerne ifølge Factset ventet 2,18 dollar per aktie.

Det er med til at sende Deere-aktien op med 5,7 pct. i formarkedet.

/ritzau/FINANS

Close Bitnami banner
Bitnami